Manden kan være noget af en gåde. I almindelighed, men i den grad også, når der skal gives julegaver. Derfor er det lidt af et projekt, når julen står for døren og du derfor skal i gang med at opfinde den dybe tallerken igen, igen.

Heldigvis er der hjælp at hente lige her. Vi har samlet 5 bud på idiotsikre julegaver du kan give til manden. Lyder det som noget for dig? Så tjek de fem ideer herunder.

Oplevelsesgaver er perfekte til ham der ikke ønsker sig noget

Noget af det bedste du kan give ham, hvis han ikke ønsker sig noget, det er oplevelsesgaver. Hvorfor så det, tænker du? Det helt korte svar er, at man aldrig kan få for mange gode oplevelser.

Der findes mange forskellige typer af oplevelsesgaver du kan give til manden. Alt fra ballonflyvning til hvordan du brygger øl. Derfor burde det ikke være noget problem for dig at finde en oplevelsesgave, der kunne være interessant for ham du skal give julegave.

Find oplevelsesgaver til manden hos DuGlemmerDetAldrig.

Giv en julegave, der passer på fritidsinteressen

Et andet godt råd er at finde en julegave, der passer på mandens fritidsinteresse. Det kan for eksempel være en ny jagttrøje, hvis han elsker at gå på jagt. Det kan også være en ny cykelgadget til ham, der bruger timevis og atter timevis på landevejen. Mulighederne er uden tvivl mange. Derfor anbefaler vi, at du lægger hovedet i blød og tænker over, hvilke gaveideer du kan give som passer på fritidsinteressen.

Hvad mangler han?

Hvis han i løbet af året har brokket sig over ting han mangler, så stop op og notér tingene ned et sted. Sidst på året vil du så have en liste med ting han har givet udtryk for, at han mangler. Det vil sige ting du med sikkerhed ved, at han rent faktisk står og har brug for. Ting du med fordel kan give i julegave til manden.

Et ”opvaske/lave mad”-klippekort

Hvis din gave ikke må koste noget, så skal du være kreativ. En julegave manden helt sikkert vil blive glad for, det er et klippekort til opvask, madlavning, rengøring eller noget helt fjerde. Dette er ikke kun en brugbar, men også en sjov julegave.

Nyt tøj er den klassiske (og lidt kedelige) julegaveide

Hvis du ikke synes, at de fire første ideer er gode, så kan du altid ty til den klassiske gaveide. Den klassiske gaveide er selvfølgelig tøj/de bløde pakker. Vælger du at give tøj i julegave, så er det en god ide at finde ud af, hvad han kan lide og hvilken stil han har. På den måde har du nemmere ved at finde tøj, der ikke ender med at blive byttet.

Glædelig jul.