Flot luksus julepynt fra Kähler

af | okt 27, 2015 | Julepynt, Uncategorized | 0 Kommentarer

Familien Kähler drev brandet Kähler i mere end 130 år, nu er det nogle andre der står bag, men de har valgt at bevare brandet og fokus på keramik. I 2008 blev Kähler meget moderniseret da arkitekten Franz Longhi overtog Kähler. Der er nu flere kunstnere bag produkterne fra Kähler og de har også bevæget sig ind i maduniverset og åbnet flere restauranter i Danmark.

Du kender nok bedst Kähler fra den vase der var så meget virak om, for få år tilbage, nemlig Kähler-vasen. De har altså også lavet meget andet brugskunst, og er i dag et meget respekteret brand i kunstverdenen, og hos den almindelige dansker. De har også lavet julepynt og ting som kan bruges i julen, dem skriver jeg lidt om i dette indlæg.

Kähler julekugler

Kähler julekugler er en del af den populære Omaggio serie, som du blandt andet også kender den kendte vase fra. Kähler Omaggio serien er kendetegnet ved de brede horisontale striber der går hele vejen rundt om brugskunsten. Det er ikke kun vaser og julekugler der er en del af Omaggio serien, også fade, lysestager og kander er en del af serien.

Julekuglerne er ligesom resten af serien lavet af keramik og malet i hånden. De kan fås i to forskellige farver, to rigtige julefarver der, nemlig guld og sølv. De horisontale striber er malet i hånden og har alle forskellig bredde. Man kan købe julekuglerne i 3-pak, hvor kuglerne er i tre forskellige størrelser. Størrelserne er 4 cm, 5 cm og 6 cm og de kan ikke købes enkeltvis.

Kähler Omaggio julekugler sølvKähler Omaggio julekugler guld

Klik på billederne for at købe julekuglerne.

Kähler Urbania lyshuse

Udover julekuglerne laver Kähler ikke andet direkte julepynt. Jeg har dog kigget på deres sortiment, og fundet nogle designs og noget brugskunst som jeg bestemt mener passer ind i december måned.

En af deres andre produkter som kan skabe noget julehygge, er lyshusene fra serien Urbania. Disse lyshuse vil passe enormt godt ind i et nisselandskab, hvor lyset vil skabe mere liv i et sådant landskab. De vil også stå rigtig flot i en vindueskarm og varme hjemmet hele julemåneden.

Lyshusene fås i 9 forskellige former og størrelser. Alle husene er hvide, og lavet i keramisk materiale. De forskellige modeller hedder: Klassisk, Lanterne, Etage, Basilika, Functio, Moderna og Kubis. Få af dem kan fås i flere størrelser.

Køb lyshusene her

Kähler lysestager

Lys og lysestager hører altid hjemme i julen, og de kan også bruges hele året rundt. Kähler har et kæmpe udvalg af lysestager indenfor flere af deres serier. Især Omaggio, som er den mest populære serie indeholder mange slags lysestager. Men også Globo serien har nogle flotte og anderledes lysestager. Globo-serien består kun af lysestager, som alle har det tilfælles at de har en stor kugle i bunden som ender op i en spids til lyset.

Kähler Globo adventskrans

Alle december måneder kræver en adventskrans, og i år starter advent endda allerede i november måned. Det betyder at du skal have adventskransen på plads inden den 29. november. Kähler har lavet en meget flot og simpel lysestage, der ikke er lavet som adventkrans men som kan bruges som det. Er du til det minimalistiske er det helt sikkert adventkransen for dig, bedøm selv på billedet.

Køb Kähler adventskrans