Den er altid den sidste gave på listen. Gaven, du skal finde til manden, der ejer alt. Alt for ofte ender det med tennissokker eller underhylere i mangel på inspiration. Men ikke i år! Her får du nemlig 5 tips til julegaver, du kan give til manden, der ejer alt.

Giv en oplevelse

En gave, der altid er et hit hos manden, der ejer alt, er en oplevelse. Du kan f.eks. give ham en tur i luftballon, et whiskykursus, en overlevelsestur eller noget helt fjerde. Der findes masser af muligheder, og med en oplevelsesgave viser du ham også, at du har ønsket at give ham noget helt særligt.

Et nyt ur

”Jamen, han har jo allerede et ur?”. Det er muligt, men uret skal ikke blot ses som et almindeligt ur, men i lige så høj grad som et smykke. Køber du et af de smukke klassiske ure, vil manden, der ejer alt, uden tvivl sætte stor pris herpå. Han elsker at kunne skifte mellem forskellige ure til forskellige lejligheder, og du kan derfor godt vælge et klassisk ur med masser af karisma, som skiller sig ud fra andre ure.

Forær ham en rejse

Det er de færreste mænd, der ikke kan lide at rejse. Du kan derfor overveje at forære ham en rejse – gerne til et sted, hvor han ikke har været før. Og husk – en rejse behøves ikke at koste en formue eller gå til den anden side af jorden. Der er masser af spændende rejsedestinationer tæt på; også indenfor landets grænser.

Gør gaven personlig

Hvis du er kreativ, kan du også vælge en personlig gave i stedet. Du kan f.eks. strikke en sweater til ham, male et maleri eller noget helt tredje. Personlige gaver er altid et hit, da de viser, at du har lagt tid og kræfter i det for hans skyld. En personlig gave er derfor også helt oplagt til ham, der ejer alt.

Giv hans julegave til andre

Hvis han vitterligt ejer alt, og du ikke kan finde på den rette gave til ham, kan du overveje at give hans julegave til andre – altså ved at donere den væk til mennesker, der trænger. Der findes masser af muligheder såsom julegaver til Red Barnet, UNICEF, Røde Kors og mange andre, og derudover kan du også støtte med en juleged. Det vil han uden tvivl se som en smuk gerning – lige i julens ånd!